Årsmødet forløb med fokus på både nutid og fremtid – bestyrelse genvalgt

Slagelse Idræts Råd’s årsmøde blev afholdt på fodboldstadiontribunen i Slagelse og dirigenten advokat Lars Thurø Møller kunne konstaterer, at der var 38 stemmeberettigede idrætsforeninger.

Mange emner blev gennemgået i formand Jørn C. Nielsen’s beretning. Enkelte uddrag kommer her:

Idrætsforeningerne tilfreds med idrætsrådets arbejde

En undersøgelse fra de årlige møder viste, at idrætsforeningerne er ganske godt tilfreds med idrætsrådets arbejde.

Hvor tilfreds er jeres forening med idrætsrådet’s arbejde?

1 = Meget utilfreds

 5 = Meget tilfreds

Dalmose      4,0
Korsør      4,0
Skælskør      3,5
Slagelse      4.7
Gennemsnit      4,1

En samlet score i gennemsnit på over 4 er vi ganske godt tilfredse med, men vi vil selvfølgelig fortsætte med at gennemføre denne spørgerunde hver andet år, for at sætte fokus på vores arbejde udtrykte Jørn C. Nielsen

Mere i medlemstilskud

Formanden takkede på idrættens vegne for opbakningen til, at idrætsforeningerne i 2025 får større medlemstilskud.

0-18 år 400 kr. (stigning fra 350 kr. i 2024)

19-24 år 225 kr. (stigning fra 175 kr. i 2024)

Dermed er tilskuddene i folkeoplysningsregi på rette vej bl.a. til glæde for den lokale idræt.

Faciliteter – lad os nu få lavet et overblik og plan

Jørn C. Nielsen ønskede sig en situationsanalyse og facilitetsplan.

Samlet overblik over behov for modernisering/vedligeholdelser i hele Slagelse kommune!

Facilitetsplan for hele Slagelse kommune for de over 20 idrætshaller, udendørs faciliteter herunder kunstgræsbaner og lys samt de 2 svømmehaller m.m.

Vigtigt med en prioritering af ovennævnte samt et bud på tidsplan over f.eks. 15-20 år, men vigtigt med overblikket

Planen bør således indeholde både ønsker til nye faciliteter og ønsker til vedligeholdelse af de bestående faciliteter og får lavet – som sagt – en velbegrundet prioritering, hvornår de forskellige ting skal igangsættes og i hvilken rækkefølge.

Borgmester Knud Vincents, som også deltog i mødet kunne bakke op om ønsket også om en prioriteret plan over 20 år.

Sundhed – og hva’ nu

Noget der også taler ind i idræts dagsordenen er kommunens sundhedsprofil, som jo altså favner de 16-årige og opefter. Tallene viser i dag at 27% dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, men hele 65% har stillesiddende fritidsaktiviteter og det selvom de gerne vil være mere fysisk aktive.

Derudover er 47% stillesiddende i mere end 8 timer dagligt.

Endelig lever hele 62% af vores borgere ikke op til WHO’s minimums anbefaling for fysisk aktivitet. Disse tal er opsigtsvækkende.

Derfor er der et uindfriet potentiale og derfor er det vigtigt at lægge fundamentet for idræt og bevægelse tidligt understregede formanden.

Det er her vigtigt at understøtte både sammenhængskraft og det sociale liv.

Og når vi taler sundhed så er der vigtigt at udover fysikken, så skal vi også tænke den mentale sundhed og ikke mindst den sociale sundhed, som Jørn C. Nielsen udtrykte det.

Partnerskaber for børn og unge

Vi har grund til at være stolte i Slagelse kommune over, at vi faktisk i den grad har været rollemodel for landets øvrige kommuner på området omkring børn og unge og hvor vi i dag har 23 partnerskaber med både dagtilbud og skolerne i Slagelse kommune, men også når vi taler om Get2Sport og det særlige projekt Fun2Move. En stor glæde at kunne fornemme den kæmpeaktivitet som I idrætsforeninger tager på jer som en vigtig samfundsopgave – jeg er stolt på idrættens vegne og I skal have en kæmpe tak udtrykte en stolt formand.

Fordelingen af borgere ændres frem i mod 2030

I Slagelse Idræts Råd er vi også optaget af at de ældre som nærmer sig eller er i pensionsalderen nu – bliver opprioriteret. Samfundsudviklingen gør tillige at i løbet af de næste 25 år vil antallet af ældre stige markant i Danmark. Frem mod 2030 forventes antallet af 65-79+årige i Slagelse Kommune at stige med 10,1 pct. Til 14.967. De 80+ årige vil stige med ikke mindre i vores kommune sådan at der vil være 6.469 i 2030 et plus på 1.758 fra i dag af. Det betyder at der vil være flere borgere i+65 gruppen i alt – 21.426 i 2030, end der vil være 20.734 for børn og unge under 25 år.

Derfor skal indsatsområdet overfor de ældre i den grad opprioriteres betonede Jørn C. Nielsen, hvor at bl.a. ledige haltimer i skoletiden bør videregives.

Generalsekretær for 30.000 borgere i idrætten ?

Vi i idrætsrådet har også i det forgangne haft arbejdshandskerne på,

Men ser store muligheder i, at der i budgetforliget er budgetteret med ansættelse af en Generalsekretær, en funktion som ville kunne gøre en kæmpe forskel for foreningsidrætten.

Vi har gjort os tanker om funktionen og vil gøre vores til, at funktionen bliver placeret i idrætsrådets regi, sådan at vores 140 idrætsforeninger kan få optimalt værdi ud af denne funktion til glæde for de omkring 30.000 borgere som er medlemmer i kommunernes idrætsforeninger.

Vi ser også frem til et fortsat konstruktivt arbejde for at drøfte dette videre sagde Jørn C. Nielsen

Bestyrelsesuddannelse

Men derudover skal vi i drætten også se ind i en stor udfordring, som vi skal omfavne og er nødt til tænke anderledes – her tænker jeg i forhold til hvordan vi både fastholder medlemmerne, men også til stadighed er attraktive og dermed kan tiltrække nye medlemmer.

Det kræver en ledelse af foreningerne, som skal gøre dem i stand til at håndterer denne udfordring, hvorfor der er et stort ønske om en bestyrelsesuddannelse

Jeg synes vi i Slagelse Idræts Råd i det forgangne år virkelig haft arbejds-handskerne på og dem er vi parat til holde på også i 2025 sluttede formanden

Bestyrelsesmedlemmer genvalgt                                                                                 

Henrik Lauritsen, Katarina Bjerre Vestbjerg, Olav Olsen og Jørn C. Nielsen blev alle genvalgt

31. marts 2025

2025-05-10T14:06:30+02:00