Danmarks Motionsuge i 2025 foregår i perioden 6. – 12. oktober 2025.
Som optakt er nogle idrætsforeninger sammen med Slagelse Idræts Råd og Fritidsafdelingen synlige på centertorvet
Lørdag, den 4. oktober 2025
i Vestsjællands Centret for at sætte fokus på sundhed og det “at bevæge sig”.
Flere end to millioner danskere bevæger sig for lidt. Det kan have store konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Sidste år blev der afholdt flere end 6.054 arrangementer fordelt over 136 idrætter og 94 kommuner, og motionsugen havde en kendskabsgrad på 50%.
Fortæl og “Skriv” til borgerne i Slagelse kommune – og sådan bliver din idrætsforening en del af Danmarks Motionsuge!
Til borgerne. “Brug Danmarks Motionsuge til at prøve en idræt eller motionsaktivitet, som du måske ikke har prøvet endnu”.
Benyt anledningen til at flere dyrker motion i byrummet, i naturen, i skolen, på arbejdspladsen – og naturligvis i idrætsforeningerne og klubberne over hele Danmark.
Vi kan som idrætsforening åbne op, inviterer indenfor – og udenfor – i et kæmpe nationalt showroom for nærmest alle idrætter og motionsformer med tusindvis af lokale arrangementer. Vi giver dermed motionsoplevelserne og fællesskaberne videre.
Vi giver dermed videre til de næste generationer samt til dem, der endnu ikke er en del af – eller selv kan komme til – motionsfællesskaberne.
Hvad får vi (idrætsforeningen) ud af det …
Vi bringer masser af sunde smil og røde kinder frem i befolkningen. Hjerterne slår i takt, når vi sammen sætter puls til hele Danmark. Det er de aktive oplevelser, der inspirerer og giver lyst til mere med flere.
Derfor – hvordan og hvad kan din idrætsforening/klub gøre for at både understøtte men også udnytte potentialet for flere medlemmer?
Vi ønsker mere bevægelse ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Danmarks Motionsuge er en del af European Week of Sport Denmark og er medfinansieret af den Europæiske Union og Salling Fondene.
European Week of Sport Denmark startede i uge 39 som en optakt og opvarmning til uge 41.
HUSK – at tilmelde din idrætsforenings aktiviteter på:
I kan tilmelde aktiviteter nu, også i det der foregår i ugerne 40 og 41 på www.danmarksmotionsuge.dk.
26. september 2025