Fodboldklubben B73 vinder kåringen som Årets Idrætsforening 2025

B73 er en klub hvor den sociale dimension er vigtig og derfor har klubben vedtaget ”den grønne tråd” og jeres værdiord fortæller da også det, nemlig med ordene
Fællesskab – Respekt – Rummelighed – Udvikling
 
Udover det sportslige engagement tilbyder klubben sociale aktiviteter som fodboldskole, fællesarrangementer og sociale samlinger, der binder medlemmer og familier tættere sammen. Frivillige trænere, ledere og forældre bidrager året rundt med deres tid og engagement, og det er netop denne frivillighed, der danner rygraden i klubbens fornemme resultater.
I 2025 blev B73 Slagelse kåret som Årets Børneklub af DBU Sjælland, en anerkendelse der hyldede klubbens vedvarende indsats for at skabe et rummeligt, trygt og positivt miljø for børn og unge.
Ved kåringen blev det fremhævet, at klubben giver alle børn lige muligheder for udvikling – uanset niveau, alder og køn, og at klubbens arbejde med at samle pige- og drengeafdelingerne til én samlet børneafdeling har styrket fællesskabet og den sociale trivsel på tværs af årgange.
B73 er mere end et sted at spille fodbold – det er en helhedsorienteret idrætsforening, hvor børn og unge lærer værdier som samarbejde, respekt og fællesskab. Klubben har implementeret en klar Børne- og Ungdomspolitik, baseret på DBU’s anbefalinger og børnerettigheder, der sikrer, at alle børn får en tryg og udviklende fodboldoplevelse, og at deres trivsel altid er i centrum.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden de mange vigtige frivillige igennem årene – navne eller koryfæer, har været drivkraften og medvirkende årsag til hvor og hvad B73 står for i dag. Tilbage i tiden huskes udover Benjamin Hansen, Flemming Petersen vil jeg nævne Claus Petersen, John Nielsen, Poul Buur, Michael Carlsen, Anni Vilsgaard, Jens Chr. Lauritzen, og mange flere og så i nutiden 2 x Paw, Jens Chr., Pernille, Thomas, Kenneth og Heidi som med Eva i spidsen håndterer en velfungerende fodboldklub.
I den sammenhæng er det også vigtigt at fremhæve B73 støtteforening, som i den grad igennem årene har formået og formår at understøtte jeres grønne forening, hvor Paw Nielsen i dag er en kæmpe drivkraft.
Og senest har B73 etableret et nyt fodboldakademi, hvor unge talenter gennem målrettet træning kan udvikle sig sportsligt og personligt – et initiativ der ikke alene løfter de sportslige ambitioner, men også fastholder og udvikler lokal ungdom i klubmiljøet.
B73 får bredden til at gå hånd i hånd med eliten.
  Alle disse forhold gør at det er absolut velfortjent af at kunne kåre Boldklubben B73 som Årets Idrætsforening         2025 udtalte formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd – med prisen følger 10.000 kr. som afdelingschef Trine Tybo, fra prisens sponsor SJF Bank overrakte ved Slagelse Guld.
Foto: Slagelse Idræts Råd
Afdelingschef Trine Nybo, SJF Bank – formand Eva Ingevold, B73 – bestyrelsesmedlem Paw Nielsen, B73 – formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd
2026-04-12T18:18:12+02:00