Der findes mennesker, som ikke blot deltager i foreningslivet – de er med til at forme det. Henning er én af dem.
Gennem årtier har han sat et markant aftryk på idrætten – lokalt, regionalt og nationalt. Som formand for Sorø Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening fra 1975, senere næstformand i DDSG&I, og ikke mindst som den drivende kraft bag at få Landsstævnet 1981 til Slagelse, har han været med til at skrive et vigtigt kapitel i dansk idrætshistorie.
Selv om landsstævnet blev husket for den voldsomme regn, huskes det i endnu højere grad for visionen, modet og det enorme arbejde, der gjorde det muligt at samle tusindvis af mennesker om idrættens fællesskab.
Henning har gennem et langt liv været en ildsjæl, brobygger og et fyrtårn. Han har vist, hvad frivilligt engagement, lederskab og viljen til at gøre en forskel kan betyde – ikke blot for idrætten, men for hele lokalsamfundet i Slagelse og o.megn
I en tid, hvor frivillighed er vigtigere end nogensinde, står Henning S. Jensen som et forbillede for generationer af ledere og frivillige.
Slagelse Idræts Råd hylder hermed Henning for den enorme indsats, han har ydet gennem et helt liv og tak fordi vi måtte kigge forbi i privaten.
Hjertelig tillykke med de 90 år, Henning – og tak for alt det, du har givet til idrætten, fællesskabet og Slagelse!
26. juli 2026