Der var en helt særlig grund til, at netop – U-16 pigerne – skal have alles opmærksomhed pointerede formand Jørn C. Nielsen ved overrækkelsen.
U-16 pigerne har nemlig leveret en præstation, som fortjener at blive fejret – og det skal vi selvfølgelig gøre her på stadion, hvor så mange er samlet.
I har vundet Danmarksmesterskabet i Futsal!
Og det gjorde de på imponerende vis med to meget overbevisende sejre – senest storsejr på 11-3 i Aalborg.
Pokalen skal ikke gemmes væk i et trænerrum – de skal stå fremme i Pejsestuen og være til glæde og inspiration for hele klubben.
For bag medaljerne ligger noget, som vi i idrætten lægger stor vægt på:
Træning. Engagement. Frivillighed. Udvikling. Og ikke mindst fællesskab
Det er sådan noget, der skaber stærke idrætsmiljøer.
Og derfor vil vi i dag gerne sige et stort tillykke til pigerne, trænerne, lederne og forældrene – I har gjort både Slagelse B&I og Slagelse stolte.
Vi overrækker derfor helt fortjent “Kvartalets Idrætspris” til U16-pigerne for jeres fantastiske præstation og for jeres stærke fællesskab betonede Jørn C. Nielsen.
Stort tillykke til U16-pigerne!
Tak til SJF Bank for at bakke op om prisen.
Foto: fra venstre afdelingschef Mads Jørgensen, SJF Bank i Slagelse og U16 pigerne samt formand Jørn C. Nielsen, SIR.
18. september 2026