Slagelse MX fylder 100 år
Slagelse MX kan se tilbage på et helt århundrede med motorsport. Klubben blev stiftet i 1926 og har gennem generationer været med til at udvikle motocrosssporten – lokalt, nationalt og internationalt.
Slotsbjergbybanen har dannet ramme om utallige løb og gennem årene været vært for både danske mesterskaber samt VM- og EM-arrangementer. Samtidig har klubben arbejdet målrettet med at udvikle faciliteterne og skabe gode rammer for både nye og erfarne kørere.
I weekenden blev det imponerende 100-årsjubilæum fejret på Slotsbjergbybanen. Formand for Slagelse Idræts Råd Jørn C. Nielsen deltog i fejringen, hvor blandt andre Slagelse MX’s formand, Jesper Rasmussen, tog imod.
Et stort tillykke til Slagelse MX med de første 100 år – og med ønsket om mange flere år med fart, frivillighed og stærke fællesskaber!
25. oktober 2026