Slagelse Idræts Råds årsmøde blev afholdt i Slagelse Hallen og dirigent advokat Jacob Engell Weber konstaterede, at der var 38 stemmeberettigede idrætsforeninger.
Nye idrætsforeninger
Der blev budt velkommen til 3 nye idrætsforeninger
Sørby Dalmose FF
Slagelse Krolf
Slagelse Padel
Fokus på sundhed og bevægelse – etablering af “seniorråd”
Blandt mange emner var der fokus på idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer” er et vigtigt omdrejningspunkt for at få flere i kommunen gjort mere fysisk aktive. Vi ved også fra undersøgelser, at jo bedre fysisk form jo lettere er det også at koncentrere sig uanset om det gælder lærings- eller arbejdsmiljøer.
Vi vil derfor være med til at understøtte, at børn og unge oplever bevægelsesglæde i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, som fundament for fysisk, psykisk og social udvikling.
Det gælder tillige for seniorerne, som der bliver flere af – her vil vi også understøtte fokus på bevægelse i vores kommune pointerede formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd.
Etableringen af et nyt “Seniorråd” skal fungerer som en slags advisory board for tanker og ideer til hvilke tiltag der med fordel kan gøres for seniorerne i Slagelse Kommune.
744 nye medlemmer i idrætsforeningerne i 2025
Fremgangen blev også berørt på årsmødet, og blandt Region Sjællands 17 kommuner ses her top 5:
| Kommune |
Antal medlemmer |
| Roskilde |
56.987 |
| Køge |
33.482 |
| Holbæk |
33.062 |
| Slagelse |
29.290 |
| Næstved |
26.672 |
|
|
Uagtet udviklingen er positiv, mangler vi stadig et nøk for at komme på landsgennemsnit, men det kræver ligeledes at blandt andet at faciliteterne bliver økonomisk prioriteret betoner Jørn C. Nielsen
Genvalg og nyt bestyrelsesmedlem
Der var genvalg til
Andreas Schou, Korsør Atletik & Motion
Gitte Gjedsted, Korsør Ro- og Kajak klub,
Steffen Mikkelsen, Skælskør B&I
Søren Nielsen, tidl. Slagelse Hockey Klub.
Da Ove Sandholdt, Vemmelev S.G. & I. takkede af efter at have været en del af SIR siden etableringen i 2006
var der nyvalg til Tea Sabic, Slagelse Basketball Klub. Tea er 44 år og har været en del af Slagelse Basketball i 7 år og er bl.a. træner for de yngste.
Den samlede bestyrelse udgøres af 9 medlemmer, som repræsenterer forskellige idrætsgrene og iøvrigt også geografisk spredt i kommunen.
20. maj 2026