Foto: helt til højre medlemmer af priskomiteen : Jesper D. Jensen og Niels W. Ibsen (sponsor – Sparekassen Sjælland/Fyn) og helt til højre formand Jørn C. Nielsen flankeret af Slagelse Håndbold Klub’s 3. divisionshold for kvinder og herrer.
Kvartalets idrætspris “4. kvartal 2020” gik til Slagelse Håndbold Klub
En forsinket overrækkelse af prisen grundet “Corona-restriktionerne” skete mandag 14. juni 2021, hvor der medfulgte en check på 2.500 kr. som blev overrakt af områdedirektør Niels W. Ibsen, Sparekassen Sjælland/Fyn (sponsor). Her er belønningsteksten:
“Slagelse Håndbold Klub har igennem de seneste 8-9 år formået at samle klubben lige fra årgangene U5, U6 & U8 piger, U9/U10 drenge op til U17 & U19 både drenge og piger – et stort lederarbejde ligger bag og en stor forældreopbakning især på ungdomssiden.
Klubben har formået via en række sociale arrangementer bl.a. ”Generation Handball” at få skabt en sammenhængskraft i klubben – flot!
Super flotte resultater er på seniorsiden opnået inden turneringspausen i 2020.
Herrerne fører 3. division og er gået ubesejret igennem første del af turneringen.
Damerne er med i toppen af 3. division og har alene tabt en kamp.
Med baggrund i Slagelse Håndbold Klubs flotte indsats og fornemme resultater, er vi i Slagelse Idræts Råd glade for at kunne belønne klubben med kvartalets Idrætspris”.
14. juni 2021