Den netop offentliggjorte kommuneundersøgelse fra Danmarks Idræts Forbund, viser at Slagelse kommune er gået 19 pladser tilbage til nr. 72. Her undersøges det hvordan idrætsforeningernes rammer og vilkår er i Danmark.
Undersøgelsen indeholder 93 kommuner af de i alt 98 kommuner. De sidste 5 kommuner er alle sammen ø kommuner.
En del af undersøgelsen sker i form af et spørgeskema er sendt til alle kommunernes idrætsforeninger. I Slagelse kommune er den tilgået vores 140 idrætsforeninger, og der er grund til at rose, at svarprocenten er i top 10 blandt alle kommunerne fortæller formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd. Af de 140 har 43 lokale idrætsforeninger besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til 31%.
Undersøgelsen indeholder områderne
- Frivillige
- Faciliteter
- Økonomi
- Idrætspolitik
Det mest positive område er omkring frivillighed når der tales om trivsel i idrætsforeningerne, hvor Slagelse er rykket 17 pladser frem og i den anden retning på spørgsmålet om kommunens økonomiske prioritering af idræt, som er gået 44 pladser tilbage til en rangering som nr. 72 fortæller formand Jørn C. Nielsen, Slagelse Idræts Råd.
FRIVILLIGHED:
Vurdering af idrætsforeningernes trivsel – imponerende fremgang af idrætsforeningerne i Slagelse
Trods den svære nedlukning grundet COVID-19, er det lykkedes vores lokale idrætsforeninger ikke kun at fastholde rangeringen omkring trivsel, men det er lykkedes at gå frem fra en 46. plads til 29.
2013 | 2017 | 2021 |
37 | 46 | 29 |
Formand Jørn C. Nielsen er imponeret over at det er lykkedes at holde stemningen og humøret højt i idrætsforeningerne og synes de frivillige fortjener stor ros for nedlukningsperioden grundet COVID-19.
Vurdering af kommunens anerkendelse af frivilligheden
2013 | 2017 | 2021 |
70 | 26 | 58 |
Hvor vi ved sidste undersøgelse kunne noterer en markant fremgang er vi desværre faldet med 32 pladser i forhold til for 4 år siden til nu nr. 58.
Der er et supervigtigt punkt, det at påskønne kommunens mange ildsjæle og frivillige, da der er dem der binder foreningslivet sammen siger Jørn C. Nielsen. Han minder også her om, at der ikke er blevet mindre vigtigt i skyggen af COVID-19 tværtimod og når vi dertil lægger den sundhedsmæssige udfordring vi har i Slagelse kommune, så bør vi her ligge helt i top sådan at vi påskønne det store frivillige arbejde der udføres hver eneste dag året rundt i idrætsforeningerne.
Når der tales om hvor mange medlemmer der er pr. frivillig, her har Slagelse kommune en fornem placering med 4,1 medlem pr. frivillig i forhold til vores nabokommuner
Kommune | Medlem pr. frivillig |
Slagelse | 4,1 |
Sorø | 4,1 |
Køge | 4,3 |
Ringsted | 4,5 |
Roskilde | 5,0 |
FACILITETER:
Vurdering af kommunens facilitetspolitik
2013 | 2017 | 2021 |
59 | 57 | 80 |
Anlægsudgifter til idrætsanlæg
2013 | 2017 | 2021 |
22 | 40 | 77 |
Udviklingen tilbage fra 2013 er desværre en markant tilbagegang på begge spørgsmål fra henholdsvis nr. 59 til nr. 80 og fra nr. 33 til nu nr. 77. Alle omkringliggende kommuner ligger desværre markant bedre
Kommune | Nr. |
Roskilde | 4 |
Køge | 6 |
Holbæk | 7 |
Kalundborg | 30 |
Ringsted | 50 |
Vordingborg | 56 |
Næstved | 58 |
Sorø | 74 |
Slagelse | 77 |
Omkring anlægsudgifter til idrætsanlæg vil jeg endnu engang fremhæve, at kommunens vedtagne idrætspolitik fortæller hvad vi i Slagelse kommune gerne vil, men her er det ikke kun vedtagne og nedskrevne beslutninger der tæller nu må der handling understreger Jørn C. Nielsen og så gerne udfra de tanker idrætspolitikken indeholder:
”Vi vil understøtte større, samlede og moderne idrætscentre og anlæg og at det bl.a. skal ske ved at fokusere på tidssvarende og ikke mindst vedligeholdte idrætsanlæg.
Ikke mindst da økonomien er udfordret har vi brug for en langsigtet plan fortsætter Jørn C. Nielsen.
En samlet plan som indbefatter både situationsanalyse af bestående idrætsfaciliteter’s vedligeholdelsesstand og ønsker til nye idrætsfaciliteter – i forhold til de idrætter og visioner der er indenfor den lokale idræt.
ØKONOMI:
Omkring driftsudgifter til idrætsområdet ligger vi i Slagelse på en 34. plads, hvor at den anden elite kommune under Team Danmark i Region Sjælland – Roskilde ligger nr. 14 og i de fleste undersøgelser ligger Roskilde i øvrigt i top 10.
Vurdering af kommunens økonomiske prioritering af idræt
2013 | 2017 | 2021 |
21 | 28 | 72 |
Her er det vigtigt, at vi selvfølgelig har fokus på både bredden og eliten, som efter vores opfattelse er krumtappen i foreningsdanmark og derfor er det vigtigt økonomien følger med til begge områder men desværre ses et markant fald på 44 pladser til nr. 72.
På den samlede økonomi er Slagelse kommune gået tilbage en enkelt placering til nr. 57, hvor Roskilde ligger på en 2. plads.
IDRÆTSPOLITIK:
Vurdering af om udfoldelsen af idrætspolitikken understøtter idrætsforeningernes arbejde
2013 | 2017 | 2021 |
30 | 38 | 48 |
Rangeringen som er en tilbagegang på 10 pladser til nr. 48 og det giver desværre et indtryk af at den vedtagne idrætspolitik ikke følges og dermed ej heller understøtter idrætsforeningernes arbejde og det til trods for at op imod 100 deltagere fra idrætsforeningerne og kommunen har lagt et stort arbejde i netop idrætspolitikken og det må være en øjenåbner for politikerne i vores kommunen og et opråb frem imod kommunevalget som Jørn C. Nielsen udtrykker det.
SAMLET RANGERING:
Slagelses nu nr. 72 blandt de 98 kommuner
I den samlede placering må Slagelse i de seneste 4 år noterer en tilbagegang på 19 placeringer – fra nr. 53 til nr. 72 ud af landets kommuner
2013 | 2017 | 2021 |
67 | 53 | 72 |
Når vi kigger på de andre af Region Sjællands kommuner ser placeringerne således ud:
Kommune | Nr. |
Roskilde | 2 |
Ringsted | 18 |
Faxe | 23 |
Holbæk | 33 |
Guldborgsund | 36 |
Kalundborg | 53 |
Køge | 65 |
Slagelse | 72 |
Sorø | 81 |
Næstved | 84 |
Slagelse kommune er en ud af 2 kommuner i Region Sjælland der er Elitekommune under Team Danmark – her er Roskilde kommune den anden.
Med det i baghovedet er det en utilfredsstillende udvikling, da Slagelse er gået 19 pladser tilbage til rang nr. 72, hvorimod Roskilde er gået 23 pladser frem fra nr. 25 til nr. 2.
De forskellige undersøgelser og analyser skal selvfølgelig også undersøges nærmere i den kommende tid, og selvom der er lyspunkter, så er der absolut også en række opmærksomhedspunkter ikke mindst grundet den markante tilbagegang. Derfor ønsker idrætten der skal ske handling på det der besluttes (Idrætspolitik) skal også eksekveres betoner Jørn C. Nielsen og håber på at politikerne tager undersøgelsen alvorligt.
- oktober 2021