Slagelse Idræts Råd årsmøde blev afholdt på Gerlev idrætshøjskole og dirigent advokat Jacob Engell Weber konstaterede, at der var 38 stemmeberettigede fra idrætsforeningerne.
Fokus på sundhed og bevægelse
Idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer” er et vigtigt omdrejningspunktfor at få flere i kommunen gjort mere fysisk aktive. Vi ved også fra undersøgelser, at jo bedre fysisk form jo lettere er det også at koncentrere sig uanset om det gælder lærings- eller arbejdsmiljøer.
Vi vil derfor være med til at understøtte, at børn og unge oplever bevægelsesglæde i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, som fundament for fysisk, psykisk og social udvikling.
Det gælder tillige for seniorerne, som der bliver flere af – her vil vi også understøtte fokus på bevægelse i vores kommune pointerede Jørn C. Nielsen
Nye bestyrelsesmedlemmer
Der var nyvalg til Andreas Schou, Korsør Atletik & Motion, som afløste Nicklas L. Frederiksen. Andreas sidder i Folkeoplysningsudvalget i kommunen og er bl.a. ungdomstræner i Korsør Atletik & Motion.
Derudover takkede Gunnar Uth, Hashøj IF af efter at have været en del af SIR siden etableringen i 2006.
Som afløser blev Katarina Bjerre Vestbjerg, Svøm Slagelse Korsør, der bla. tidligere har været næstformand i SSK.
Der var genvalg til Gitte Gjedsted, Ove Sandholdt og Jørn C. Nielsen, hvor den samlede bestyrelse udgør 9 medlemmer, som er spredt geografisk i kommunen
15. marts 2023